Lystfiskeri

I Thorsminde er hovederhvervet fiskeri, og det præger hele stemningen i byen. Her er det en stor oplevelse i sig selv at se kutterne komme ind fra havet, deltage i fiskeriauktioner, købe friskfanget fisk, eller gå en tur på de lange moler der afgrænser Vesterhavet fra havnen.

Hvis man selv har mod på at fange sin aftensmad, så er Thorsminde et yndet udflugtsmål for lystfiskere fra tidligt forår til sent efterår.

Fra både havet og fjorden kan der fanges mange forskellige typer fisk f.eks. torsk, taskekrabber, havørred og laks, men særligt populært er det for lystfiskerne i foråret når silden kommer, og i sensommeren når der er havfisk og makrel. I denne højsæson står fiskene særdeles tæt på begge sider af slusen, og der er næsten garanti for fangst!

En årlig begivenhed i Thorsminde er den store sildedag i april, hvor tusindevis af lystfiskere kommer til byen for at konkurrere.


For at fiske i Thorsminde skal du have statens fiskerilicens, som kan købes hos Thorsminde Outdoor eller online.

Forrige
Forrige

Legepladser nær Fjand Badeby

Næste
Næste

Fjand Gårdbutik, Café og Galleri