Fjands Venner

Fjand er et helt særligt område med en helt særlig, lokal stemning. Her har familier igennem mange generationer haft deres gang og sommertraditioner, og igennem tiden er nye familier kommet til.

Som gæst i Fjand Badeby vil vi gerne giver jer muligheden for at få et indblik i denne lokale stemning, og inviterer derfor også altid såvel gæster som naboer til vores aktiviteter i løbet af sommeren.

Herunder kan I desuden læse lidt mere om vores helt tætte naboer, som på hver sin måde slår dørene op og byder nye såvel som gengangere indenfor.

Vinbutikken i det gamle vandværk

I det gamle vandværk, 50 meter bag Badebyen og som nærmeste nabo til Strandfogedgården, ligger Vores Franske Butik - områdets lokale vinbar med skønne vine fra det sydfranske L’Occitanie.

Den hyggelige vinstue og vinkælder holder åbent hele sommeren og i resten af året på udvalgte datoer, og på forespørgsel.

Når vejret tillader det, er de store glasdøre mod klitlandskabet åbne, og man kan sidde på terrassen og nyde sin vin.

Se åbningstider og arrangementer her.

Lenas Keramik

På vejen ned til Badebyen, og lige ved siden af vinbutikken, ligger Lenas grønne sommerhus. Lena er blandt meget andet autodidakt keramiker, og har fyldt sit hus med ler og tørreovne. I udvalgte weekender og igennem hele sommeren, udstiller hun sine fine ting på terrassen ved huset, og inviterer gæster ind for at kigge.

Lena har også afholdt et keramikkursus i Badebyen hen over en hel weekend i efteråret.

Ud over keramik, laver hun også smykker, selvfølgelig med rav fundet ved havet, og andre kreative sysler med udgangspunkt i de elementer som findes i naturen nær os.

Hold øje med hvornår flaget er ude - så er der åbent.

Jens Oles Honning

Omme mod skoven holder Jens Ole til. Her har han opsat sine bistader, som dermed høster sin nektar i den nærliggende klitplantage og skovområde, hvilket giver honningen en helt speciel smag. Man kan købe Jens Oles honning i Badebyen, men også slå et smut forbi hans hus, hvor han har en lille bod ud mod vejen.

I løbet af sommeren, afholder vi et arrangement sammen med Jens Ole, hvor vi går en kort tur igennem plantagen, og besøger hans bistader. Imens fortæller han om bierne og hvordan han laver sin honning. Vi slutter med friske jordbær med nyslynget honning.

Følg med i aktivitetskalenderen for at se mere.

Høegsberg

Lene og Kristian driver et lille, lokalt landbrug i Ulfborg hvor de dyrker årstidens grøntsager, bær, krydderurter mm. ud fra bæredygtige og økologiske principper.


To gange om ugen pakker de lækkerier fra dagens høst og leverer til Badebyen.

Indeholder varierer efter sæson, men kan f.eks. være salat mix, forårsløg/ løg, porrer, bladbeder, blomkål, krydderurter mm.

Se mere her.